Pakhusets trækonstruktion genskabt i original stil
Tømrer Bjarke Pørtner har nu færdiggjort arbejdet med at genetablere Pakhusets oprindelige trækonstruktion. Med stor faglig præcision har han opsat både tværgående og langsgående kopbånd samt udført dobbeltbjælken med konsoller ved scenen.
Til projektet er der anvendt fyrretræ fra Rosninge Skov på Vestlolland, som er blevet skåret op af savværksfører Claus Clausen. Dette sikrer, at bygningens historiske udtryk bevares med materialer af høj kvalitet.
I dag blev arbejdet afleveret og godkendt – til stor tilfredshed. Pakhusets smukke trækonstruktion står nu solidt og klar til fremtiden.